facebook pixel code

米&鳩的媽

Oliver Twist

2017年11月20日
80 kr/Børn
The show starts at 10.00 and lasts until 12.15
----------------------------------------

Charles Dickens udgav romanen Oliver Twist i 1837. Det blev starten på en lang række berømte romaner om livet i England i 1800-tallet, især om de fattiges trøstesløse levevilkår. Dickens’ romaner var en anklage mod politikerne og den bedrestillede del af befolkningen for ikke at gøre noget ved den umenneskelige fattigdom, en stor del af befolkningen levede under.
Selvom historien er 180 år gammel, fascinerer den os stadig som roman, film, tv-serie - og teaterforestilling. Det er en historie, der appellerer til vores sociale retfærdighedssans. Vi møder alt, lige fra den ubærlige ondskab til den alttilgivende godhed og omsorg.

7., 8., 9. og S6, 7, 8, 9 skal se Oliver Twist mandag den 20. november kl 10, og
3., 4., 5. og 6 må vente til mandag den 27. november kl. 10.
Teaterstykket varer 2 timer og 15 min., inkl. pause
Oliver Twist spilles på Odense Teater, Store Scene.
Vi er tilbage på skolen ca. kl. 12:30.

Odense Teaters presseafdeling skriver om forestillingen:
Lommetyvene er løs i denne medrivende historie om den forældreløse Oliver Twist og hans oplevelser i fattighuset og Londons underverden.
Oliver Twist vokser op i et fattighus under hård disciplin og kummerlige forhold. En dag flygter han til London. I den beskidte og barske storby løber Oliver direkte ind i armene på en lommetyvebande af hjemløse drenge, som ledes af skurken Fagin. Fagin og hans bande forsøger at oplære Oliver i tyveriets og overlevelsens kunst, men det går ikke helt, som de har tænkt sig. På sin vej gennem Londons underverden møder Oliver mennesker, der er blevet hårde som sten i kampen for overlevelse, men det er også her han møder varme og gode viljer, der hjælper ham til at komme ud på den anden side.
OLIVER TWIST bygger på et af engelsk litteraturs mest berømte værker. Charles Dickens tegner et realistisk portræt af Londons undergrund og skildrer nuanceret de mennesker, der lever på bunden af samfundet.
Musiker og komponist Hal Parfitt-Murray har komponeret helt ny musik til forestillingen

Med venlig hilsen
John Bøttiger
teaterkontakt